Hjerteforeningen går online med Bording Link-Løsning

Uge 7 blev ugen hvor Hjerteforeningen, som den første danske humanitære organisation, gik online med salget af lodder til Hjertelotteriet.

 

Bording Link har igennem mange år produceret Hjerteforeningens trykte lotteri, og udsendt dette til de mange medlemmer og andre støtter, der spiller med i lotteriet.

 

Igennem de senere år har det været et stort ønske hos Hjerteforeningen, og andre organisationer med eget lotteri, at kunne supplere salget af lodder ved hjælp af online mulighederne. Spillelovgivningen har indtil nu ikke tilladt denne salgsform, men en lempelse af lovgivningen i 2015, har nu åbnet op for mulighederne.

 

Den trykte del af lotteriet fortsætter uændret, og det forventes at det nye online salg vil øge tilgangen af nye spillere, ikke mindst spillere fra det yngre segment.

 

Bording Link har udviklet en løsning der er anvendelig på alle platforme.